Investering i aktier er den mest populære form for investering, da det kan være en effektiv måde at få din opsparing til at vokse over tid. Det skyldes, at trods de kan være ustabile på kort sigt, så har de på sigt en tendens til at give meget højere afkast end andre aktiver såsom statsobligationer og kontante opsparinger.

Er du interesseret i at lære mere om hvordan man investere i aktier? I denne guide til aktier for begyndere vil vi gennemgå, hvad aktier er, det grundlæggende inden for investering i aktier og hvordan man handler med aktier på TBanque.

Indhold

Hvad er aktier?

Hvorfor investere i aktier?

Investering i aktier vs. handel med aktier

Sådan tjener du på aktier 

Hvad påvirker aktiekurser? 

Udvikling af en investeringsstrategi 

Aktieanalyse

Hvordan handler man med aktier på TBanque?

Risici ved investering i aktier

Opsummering

Hvad er aktier?

Aktier er værdipapirer, der ved ejerskab er et bevis på, at du har en ejerandel i selskabet, som aktien er udstedt af. Antallet af udstedte aktier er bestemmende for, hvor stor den ejerandel er. For eksemplets skyld vil du med én aktie eje 1% af en virksomhed med 100 udstedte aktier. Det er både bestemmende i forhold til, hvor stor en andel af virksomhedens udbyttebetaling du får tildelt, men typisk også i forhold til dine stemmerettigheder.

For at udstede aktier skal en virksomhed først noteres på en børs. Dette gøres som regel med henblik på at få en kapitalindsprøjtning. En børs fungerer som et marked, der formidler handel mellem købere og sælgere af aktier. Københavns Fondsbørs, også kendt som NASDAQ Copenhagen A/S, New York Stock Exchange (NYSE), NASDAQ og London Stock Exchange (LSE) er alle eksempler på hvor man kan købe aktier.

Så hvordan investerer man i aktier? For at foretage en handel skal du bruge en investeringskonto hos en børsmægler eller investeringsplatform. TBanque er en af de bedste investeringsplatforme for at lære at handle med aktier. På eToros platform er investering i aktier nemlig enkelt og ligetil og derfor et godt sted at starte med investering for begyndere. Fordelen er, at investering i aktier tilbydes med nul provision samt at der er lave minimumsinvesteringer. Det betyder, at investering i aktier er noget, som de flester har råd til.

Body Image 1 - What are stocks

Hvorfor investere i aktier?

SPX500 index chart

Som nævnt, så kan investering i aktier være en god måde at få din opsparing til at vokse over tid på. Historisk set har langsigtet aktieinvestering leveret fremragende afkast til investorer.

For eksempel viser en undersøgelse fra Finans Danmark i 2021, at danske aktier har klaret sig utroligt godt de sidste 10 år. Her har aktiefonde som kun handler danske aktier klaret sig bedst og givet et årligt afkast på 19,5 pct i gennemsnit. Dette er et meget højere afkast end det afkast, der genereres af andre aktiver, såsom statsobligationer og kontante opsparinger. Da det er det gennemsnitlige afkast på aktier af aktier er det vigtigt at vide, at det ikke er alle aktier der klarer sig lige så godt.

Det er også godt at være opmærksom på at historiske afkast heller ikke er garanti for fremtidige afkast. Aktiekurser kan bevæge sig ned såvel som op og aktier har en tendens til i ny og næ at have perioder med dårlig præstation.

Lad dog ikke dette afskrække dig fra aktieinvestering. Gang på gang har undersøgelser vist, at aktier er en af de bedste langsigtede investeringer, du kan foretage dig.

5 fordele ved at investere i aktier:

  • Langsigtet investering i aktier har en tendens til at give høje afkast
  • Aktier kan hjælpe dig med at beskytte din opsparing mod inflation og fald i værdi
  • Aktier er lettere at købe og sælge end andre aktiver såsom fast ejendom
  • Du kan begynde at investere i aktier med et relativt lille beløb
  • Du kan diversificere din aktieportefølje ved at sprede dine penge over mange forskellige aktier for at reducere chancen for kun at eje riskofyldte aktier.

På eToros aktiehandelsplatform kan du få overblik over hvilke aktier, der klarer sig godt.

Investering i aktier vs handel med aktier

Body Image 2 -Investing in stocks vs trading stocks   

Begreberne investering og trading, her kaldt handel, bruges ofte i flæng. Der er imidlertid vigtige forskelle mellem disse to finansielle strategier. Her kigger vi på, hvad forskellene på disse to strategier er.

Investering i aktier

Målet med at investere i aktier er generelt at øge sin formue på lang sigt. Investorer vil ofte holde aktier i årevis eller endda årtier med det formål at generere betydelige overskud fra både stigende aktiekurser og udbytte over tid. På trods af at aktierne i perioder måske ikke klarer sig godt, så holder investorerne på aktierne, hvis de på lang sigt har en forventning om at aktierne vil stige i værdi og eventuelt komme sig over et kortsigtet tab.

Handel med aktier

Målet med at handle med aktier er at generere kortsigtet overskud. De som handler med aktier, kendt som daytraders, holder aktier i en meget kortere periode end investorer. Køb og salg af aktier sker her ofte inden for få uger, dage eller endda timer. I stedet for at fokusere på aktiens langsigtede udsigter som investorer gør, så fokuserer daytraders på, hvilken retning aktien sandsynligvis vil gå i og forsøger dermed at tjene penge på den måde.

Daytraders bruger ofte stop-loss ordrer til automatisk at lukke tabende handler til et forudbestemt prisniveau for at beskytte deres kapital.

Takeaways

Både investorer og daytraders søger at tjene penge på aktiemarkedet, men dette kan gøres på forskellige måder. Investering i aktier er en buy-and-hold, langsigtet investeringsstrategi, mens handel er en buy-to-sell, kortsigtet strategi.

Investering Handel
Tidsramme Mellem- til langsigtet Kortsigtet
Overskud Fra stigende aktiekurser og udbytte Fra stigende og faldende aktiekurser
Instrument Aktier Aktier
Risiko Begrænset til første investering Potentielt øget ved gearing

 

Det er muligt at lære mere om at handle aktier og aktieinvestering i på eToros side om aktier.

Amazon stock price chart

Sådan tjener du på aktier

Tjen penge på aktier på tre måder:

Stigende aktiekurser

Den første måde du kan tjene penge på handel med eller investering i aktier på, er gennem stigninger i aktiekurser. Hvis du køber en aktie og dens pris stiger, kan du sælge den med fortjeneste.

For eksempel, hvis du køber en Amazon-aktie, når aktien er 2.000 USD værd, så kan det være at den stiger til 2.200 USD. Du kan efterfølgende sælge den og få en fortjeneste på 200 USD ud af det.

Dette kaldes at generere en kapitalgevinst.

Udbytte

Den anden måde du kan tjene penge på investering i aktier på er gennem udbytte.

Udbytte er kontante betalinger, som nogle virksomheder betaler til deres investorer ud af deres overskud. Ikke alle virksomheder betaler udbytte, men mange veletablerede virksomheder gør.

Et eksempel på et dansk udbytteselskab er Novo Nordisk. For det første halvår af 2021 betalte virksomheden sine investorer 5,85 DKK pr. Aktie. Siden 2016 har selskabet haft en udbytteprocent på 50% af det årlige overskud.

Tip: Udbytteprocent kan ofte virke ubetydelig, men det skal ikke ignoreres. Mange undersøgelser har vist, at udbytte over tid har en tendens til at udgøre en betydelig del af det samlede afkast på aktiemarkedet.

Faldende aktiekurser

Sidst, men ikke mindst, så kan daytradere også tjene på faldende aktiekurser. Dette indebærer at man åbner en kort position (shortselling) og satser mod, at aktiekurserne stiger. Hvis du åbner en kort position på en aktie og dens aktiekurs falder, kan du lukke handlen med et overskud.

Hvad påvirker aktiekurser?

Aktiekurser er drevet af udbud og efterspørgsel. Hvis der er flere købere end sælgere af en aktie, stiger prisen. Omvendt, hvis der er flere sælgere end købere, vil aktiens pris falde.

Udbud og efterspørgsel efter en aktie kan påvirkes af en række faktorer som nyheder omkring virksomheden, nyheder omkring konkurrenter, analytikeres vurdering af virksomheden, økonomiske og politiske nyheder og investorers tillid til aktiemarkedet.

  • Nyheder omkring virksomheden: enhver nyhed omkring en virksomhed vil påvirke efterspørgslen af dens aktier. Gode nyheder øger ofte efterspørgslen, modsat så har dårlige nyheder, som gør usikkerheden omkring virksomheden større, tendens til at reducere efterspørgslen.

For eksempel, hvis et selskab annoncerer, at dets kvartalsvise overskud er højere end det tal, markedet forventede, vil efterspørgslen efter dets aktier sandsynligvis stige og presse prisen op. Men hvis et selskab meddeler, at det oplever driftsproblemer og at det kvartalsvise overskud er lavere end forventet, vil efterspørgslen efter dets aktier sandsynligvis falde og reducere prisen.

  • Nyheder omkring konkurrenter: nyheder i forhold til en konkurrerende virksomhed kan også påvirke efterspørgslen efter en aktie. For eksempel, hvis et selskab i bilhandel-industrien rapporterer et stærkt årligt salg, kan det øge efterspørgslen efter andre aktier i samme sektor.
  • Analytikeres vurdering af virksomheden: analytikere hos investeringsselskaber som Goldman Sachs, Citi og Morgan Stanley giver regelmæssige vurderinger af aktier. Disse ratings afspejler den forventede præstation af en aktie over en given periode.
  • Tre almindelige ratings er ‘køb’, ‘hold’ og ‘sælg’. Hvis en analytiker opgraderer eller nedprioriterer en aktie, kan det påvirke efterspørgslen efter aktien. For eksempel, hvis et større Wall Street-firma pludselig får opgraderet en aktie fra ‘hold’ til ‘køb’, vil efterspørgslen efter aktien sandsynligvis stige.
  • Økonomiske og politiske nyheder: Den økonomiske og politiske udvikling kan også drive efterspørgslen efter en aktie. Nyheder om renteændringer, inflation, arbejdsløshed og politisk turbulens kan allesammen påvirke investorernes efterspørgsel.
  • Investoreres tillid til aktiemarkedet: investorers tillid er baseret på den overordnede mavefornemmelse de har om aktiemarkedet. Dette kan have stor indflydelse på udbud og efterspørgsel af aktier.

Hvis investorerne føler sig sikre på, at aktier sandsynligvis vil stige i fremtiden  (bullish market), er efterspørgslen sandsynligvis stor. Men hvis investorerne er bekymrede over markedsforholdene og mener, at aktierne kan falde (bearish market), vil efterspørgslen sandsynligvis falde.

Body Image 3 - what drives stock prices

Udvikling af en investeringsstrategi

Der er mange forskellige måder at investere i aktier på. Nogle af de vigtigste investeringsstrategier, som bruges af investorer :

  • Valueinvestering: denne strategi indebærer at investere i virksomheder, der er undervurderet af markedet. For at give et billede af hvad en valueinvestor gør, så er det som, hvis man køber et hus og man presser prisen ned under husets reelle værdi. Ideen er, at hvis en aktie handler under dens reelle værdi, er den undervurderet og derfor kunne den være værd at købe. Men hvis en aktie handles over sin reelle værdi, er den overvurderet og derfor kan den være værd at sælge eller undgå.
  • Investering i vækstaktier: denne strategi indebærer investering i virksomheder, der forventes at vokse i et hurtigt tempo i fremtiden. Vækstaktier kan tilbyde et højt potentielt afkast, men de kan være volatile, hvilket betyder, at det kan være aktier med høj risiko.
  • Investering i kvalitetsaktier: denne strategi indebærer investering i virksomheder, der er økonomisk stærke og er meget rentable. Aktier af høj kvalitet har en tendens til at være modstandsdygtige og kan tilbyde beskyttelse mod fald på markedet.
  • Small cap-investering: denne strategi indebærer investering i små virksomheder, der har en kursværdi (den samlede værdi af en virksomheds samlede aktier) under 2 milliarder USD. Mindre virksomheder har en tendens til at skabe højere afkast over tid end større og mere etablerede virksomheder, men de er generelt mere volatile.
  • Investering i udbytteaktier: Denne strategi indebærer investering i virksomheder, der betaler udbytte konsekvent til deres investorer. Investering i udbytte er populært blandt pensionister og dem, der ønsker at generere passiv indkomst.
  • Socialt ansvarlig investering (SRI): SRI står for socially responsible investing og er en strategi, der er blevet mere populær i de seneste år. Den involverer investering i virksomheder, der opfylder bæredygtige forhold (ESG). ESG står for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. SRI-investorer undgår ofte aktier i sektorer som olie, tobak og forsvar.

Bemærk, disse fremgangsmåder udelukker ikke hinanden. Ofte kombinerer investorer en række strategier.

Hvilken strategi der er bedst for dig, afhænger af en række faktorer, herunder dine investeringsmål, økonomiske situation, tidshorisont og risikotolerance.

Aktieanalyse

Inden man investerer i aktier, er det fornuftigt at analysere aktiemakedet og samle så meget information som muligt. Målet med at undersøge aktier er at afgøre, hvilke aktier der er værd at købe og hvilke der bør undgås eller sælges. Man kan bruge fundamental og teknisk analyse til at finde information om trusler og muligheder på markedet for aktiehandel og investering i aktier.

Fundamental analyse

Fundamental analyse indebærer at kigge på alle tilgængelige oplysninger i forhold til et selskab. Man kigger på virksomhedens økonomiske præstationer, dens finansielle styrke og truslen fra konkurrenter, for at afgøre, om en aktie er undervurderet eller overvurderet. Således analyserer investorer finansielle data og bruger ofte finansielle nøgletal til at finde ud af, om en aktie er værd at købe eller ej.

Tre populære nøgletal anvendt i fundamental analyse

  • Price-to-earnings (P/E-værdi): dette er forholdet mellem en virksomheds aktiekurs og dens overskud pr. aktie. P/E-forholdet er nyttigt, fordi det kan bruges til at sammenligne værdiansættelser af forskellige aktier.
  • Udbytteprocent: dette er forholdet mellem et selskabs udbytte pr. aktie og dets aktiekurs. Udbytteprocenten er nyttigt, fordi den gør det muligt for en investor at sammenligne det udbytte, der tilbydes af forskellige virksomheder.
  • Egenkapitalens forrentning (ROE): ROE står for ”return on equity” og er forholdet mellem en virksomheds nettoindkomst og egenkapital (aktiver minus gæld). ROE indikererer hvor rentabel en virksomhed er.

Teknisk analyse

Med teknisk analyse undersøger investorer kursgrafer og analyserer tendenser, mønstre og indikatorer. De som bruger teknisk analyse mener, at historiske prisbevægelser kan bruges til at forudsige fremtidige prisbevægelser.

Tre populære tekniske analyse-strategier

  • Trend-følgende: Denne strategi har til formål at generere overskud ved at analysere en akties trend. En trend opstår, når en aktie bevæger sig i en bestemt retning i en længere periode. Når du har identificeret trenden, kan det være muligt at tjene på aktier ved at handle i samme retning som trenden.
  • Støtte og modstand: Denne strategi har til formål at generere overskud ved at identificere en akties støtte- og modstandsniveauer. Støtte er det niveau på diagrammet, hvor aktiens pris stopper sin nedgang og prisen begynder at stige. Modstand er det niveau, hvor aktiens pris har svært ved at gå over. Når disse områder er blevet identificeret, kan det være muligt at tjene penge på at placere handlen der hvor aktiens pris sandsynligvis vil vende.
  • Breakout-handel: Denne strategi har til formål at generere overskud ved at identificere aktier, der har brudt igennem etablerede støtte- eller modstandsniveauer. Breakouts kan være vigtige signaler, især når de bekræftes af andre tekniske analyse-indikatorer.

Fundamental og teknisk analyse har begge deres fordele og ulemper. Af denne grund bruger mange investorer en kombination af begge to, når de træffer beslutninger om deres investeringer.

Hvordan handler man med aktier på TBanque?

Du kan nemt købe og sælge aktier på TBanque ved at følge denne guide:

Køb en aktie

  1. Log ind eller opret en konto ved at gå til eToros platform
  2. Gå til vores handelsside for at få adgang til listen over alle aktier, der er tilgængelige
  3. Vælg den aktie, du vil investere i og vælg derefter Handl
  4. Vælg KØB
  5. Indtast mængden af penge, du ønsker at investere i aktien eller antallet af enheder, du ønsker at købe
  6. Sørg for at gearing er indstillet til X1
  7. Indstil take-profit (valgfrit)
  8. Vælg Åbn handel

Hvad er gearing?

Gearing er et lån fra din mægler, der giver dig mulighed for at investerer et større beløb, end det, du har indbetalt, altså du gearer dit indskud. For eksempel betyder gearing af X2, at du kan handle 200 USD med et depositum på kun 100 USD. Gearing er et værktøj, der potentielt kan øge dit overskud men det kan dog også øge dine tab, så det er vigtigt at forstå risiciene.

At købe en aktie er generelt egnet til dem, der:

  • Planlægger at holde aktien i en længere periode
  • Kun vil drage fordel af opadgående prisbevægelser
  • Betaler gerne den fulde værdi af handlen på forhånd

Risici ved at investere i aktier

Alle former for investeringer indebærer en vis grad af risiko og aktieinvestering er ikke en undtagelse. Det er vigtigt, for nye investorer at sætte sig helt ind hvad risiciene er ved investering i aktier.

Nogle af de største risici forbundet med investering i aktier omfatter:

  • Markedsrisiko: dette er risikoen for at den økonomiske udvikling eller andre begivenheder, vil påvirke hele aktiemarkedet negativt og aktiekurser falder over hele markedet.
  • Aktiespecifik risiko: dette er risikoen for, at en bestemt aktie underpræsterer. Hver aktie har sit eget unikke sæt af risikofaktorer, og det er vigtigt at være opmærksom på risiciene, før man investerer.
  • Likviditetsrisiko: dette er risikoen for, at du muligvis ikke kan sælge en aktie, du ejer, til en rimelig pris på grund af mangel på købere. Likviditetsrisikoen har en tendens til at stige i perioder med høj volatilitet.
  • Risici ved gearing: Selvom gearing er et kraftfuldt værktøj, der kan øge fortjenesten på en aktie, kan det også øge et potentielt tab. Hvis en stor gearet sum bruges til at handle, kan selv en relativt lille prisbevægelse i den forkerte retning resultere i betydelige tab. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tab kan overstige det investerede beløb.

Risikostyringsstrategier

Du kan aldrig fjerne risikoen helt, når du investerer i aktier, men du kan reducere den med en risikostyringsstrategi.

En af de mest effektive måder at reducere risiko på er ved at diversificere din aktieportefølje. Det betyder du spreder dine penge over mange forskellige aktier eller andre aktiver, så du ikke bliver overeksponeret for en enkelt aktie. Det er meget mindre risikabel at have en diversificeret portefølje end at eje kun en eller to aktier.

At have en langsigtet investeringsstrategi kan hjælpe med at reducere risikoen for at miste penge. På lang sigt har det nemlig vist sig at aktiemarkedet har en tendens til at stige, mens aktier på kort sigt kan være meget volatile. Generelt, jo længere du investerer, jo mindre chance har du for at tabe penge.

Stop-loss kan også være et effektivt risikostyringsværktøj. Stop-loss hjælper med at minimere investeringstab ved at lukke tabende positioner, før der opstår store tab .

Endelig er det også fornuftigt at vedtage en bred aktivallokering (et mix af ​​forskellige aktiver i din portefølje). Det er klogt at investorer allokerer deres penge på tværs af flere aktivklasser, herunder aktier, obligationer, råvarer og krypto, da dette også hjælper med at reducere den samlede porteføljerisiko.

Body Image 4 - Stock Analysis

Opsummering

  • Aktier er værdipapirer, der repræsenterer ejerskab i en virksomhed.
  • Investering i aktier kan være en god måde at få din formue til at vokse over tid. Historisk set har aktier leveret fremragende afkast til investorer på lang sigt.
  • Aktiekurser er påvirket af udbud og efterspørgsel. Nyheder omkring virksomheden og konkurrenter, økonomisk udvikling, analytikeres vurdering af aktier og investorers mavefornemmelse påvirker udbud og efterspørgsel.
  • Der er mange forskellige måder at investere på. Nogle af de vigtigste tilgange omfatter investering i value-, vækst- eller udbytteaktier.
  • Der er to analyser der kan bruges til at undersøge markedet.
  • Fundamental analyse som indebærer at se på alle tilgængelige oplysninger for at afgøre, om en aktie har potentiale for overskud.
  • Teknisk analyse som indebærer at se på mønstre og trends for at afgøre, om en aktie er værd at købe.
  • Risici ved investering i aktier omfatter markedsrisiko, aktiespecifik risiko og likviditetsrisiko.

Opret dig hos eToro nu for at begynde med investere i aktier.


Disse oplysninger er udelukkende til læringsmæssige formål og bør ikke opfattes som investeringsrådgivning, personlige anbefalinger, tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter.

Dette materiale er udarbejdet uden særlige hensynstagen til investeringsmål eller finansielle forhold, og det er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav om at fremme uafhængig forskning. Henvisninger til tidligere resultater af et finansielt instrument, indeks eller kombineret investeringsprodukt er ikke, og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for fremtidige resultater.

TBanque repræsenterer ingen og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fyldestgørelsen af ​​indholdet i denne vejledning. Sørg for, at du forstår de risici, der er forbundet med handler, før du investerer kapital. Investér aldrig mere, end du er villig til at miste.