Økonomisk uafhængighed er noget, som mange går og drømmer om. Når alt kommer til alt, hvem ville så ikke gå tidligt på pension, rejse verden rundt og ikke skulle bekymre sig om at løbe tør for penge? Økonomisk uafhængighed er tiltrækkende, men hvad kræver det i virkeligheden at opnå det, og er det overhovedet muligt?
Indholdsfortegnelse
Hvad er økonomisk uafhængighed?
Er det muligt at opnå økonomisk uafhængighed?
Dette skal du gøre op med dig selv
Hvordan kan man benytte FIRE-metoden for tidlig pension?
Investér smart for økonomisk uafhængighed
Investir judicieusement pour atteindre l’indépendance financière
Hvad er økonomisk uafhængighed?
Når det kommer til at definere, hvad økonomisk uafhængighed er, kommer det i høj grad an på ens ønskede livsstil. Nogle har det helt fint med at leve minimalistisk og eje så lidt som muligt, mens andre vil have dyre biler, huse og dyr påklædning for at kunne føle sig økonomisk uafhængige. Grundprincippet ved økonomisk uafhængighed, er dog mere eller mindre det samme uanset livsstil og udgifter: at være i kontrol over ens økonomi, uafhængig af job og chef, staten eller andre organisationer.
Er det muligt at opnå økonomisk uafhængighed?
Økonomisk uafhængighed er et mål, der for mange er værd at stræbe efter, og processen kan i sig selv være gavnlig på flere forskellige punkter. Fra økonomisk afhængig til økonomisk uafhængig er der nogle steps, som man skal bevæge sig igennem. Jo mere man nærmer sig økonomisk uafhængighed, jo flere fordele og frihed har man i dagligdagen.
5 stadier af økonomisk frihed
Økonomisk afhængig
Når man er økonomisk afhængig, har man en privat økonomi med et negativt cash flow og dermed større udgifter end indtægter. Man er derfor afhængig af noget eller nogen for at kunne få det til at køre rundt. Det er her, hvor de fleste af os starter, og dette stadie kan refereres til som level 0. Som barn og teenager er man ofte på dette stadie.
Økonomisk solvent
På dette niveau har man en indtægt, der lige præcis kan leve op til dine udgifter uden hjælp udefra. Her er der ikke plads til at sætte penge til side som opsparing, investering og lignende.
Økonomisk stabil
Som økonomisk stabil begynder ens indtægter at overstige ens udgifter. Her begynder der så småt at blive plads til opsparing og tilsidesættelse til uforudsete udgifter. Som økonomisk stabil har man ofte stadig noget gæld, som skal betales af.
Økonomisk sikker
Økonomisk sikker er, når man nemt kan dække alle ens udgifter og også i kortere perioder vil kunne forsøge sig selv uden indtægt, f.eks. hvis man mister sit job. Her vil man ofte få betalt af på sin gæld, så man kan begynde at have fokus på at opbygge nogle solide investeringer, der vil hjælpe videre en til det næste niveau.
Økonomisk uafhængig
Som økonomisk uafhængig afhænger man ikke udelukkende af ens indtægt fra job til at dække udgifter. Som økonomisk uafhængig har man ofte nogle solide langsigtede investeringer, der giver et positivt afkast og udbytte. Afkast og udbytte fra investeringer er nok til at dække udgifter for den livsstil, du ønsker.
Økonomisk uafhængighed i praksis
Når det kommer til at skulle arbejde hen imod økonomisk uafhængighed, er der et hav af forskellige strategier og tilgange i processen. Dette skyldes, at alle har forskellige behov og ønsker. Overordnet kan alle tilgange inddeles i to grundlæggende kategorier: faldende udgifter og stigende indtægter. De fleste strategier indeholder begge, da det i sidste ende vil minimere tiden, som processen tager. Jo flere penge du får hurtigere, desto hurtigere kan du nå din ønskede opsparing.
Hvis man ønsker at sænke udgifter, kan man tage et kig på ens budgetter og se, om der kan skæres noget fra. Derudover kan man kigge på gæld, hvor gæld med høj rente i de fleste tilfælde bør prioriteres afbetalt først. Det vil i de fleste tilfælde være en nødvendighed eller stor hjælp at holde meget øje med sine udgifter for at begrænse dem.
Investering i ejendomme, aktier, egen virksomhed eller lignende er eksempler på forøget indtægt. For mange kan det være essentielt at foretage langsigtede investeringer for at kunne opnå tidlig pension. Effekten af renters rente er vigtigt at benytte sig af, hvorfor det også kan være en god idé at starte tidligt i processen. Indtægt fra job er også en post, der kan stige. Her kan man få en forfremmelse der skaber grund for højere løn. Hvis man har en virksomhed eller er freelancer, kan man ligge flere kræfter i at få nye kunder eller forbedre sine produkter og dermed tage højere priser eller lignende.
Hver af disse steps kræver at der tages handling. Dedikation og kreativitet er grundstenene for at kunne opnå økonomisk uafhængighed.
Opnå tidlig pension
I de seneste par år er økonomisk uafhængighed blevet nævnt i forbindelse med tidlig pension, når man i en ung alder har mulighed for at stoppe med at arbejde. Nogle har som mål at gå på pension i fyrrende og nogle endda endnu tidligere. Punktet, hvor man har mulighed for at gå på pension, kan også blive refereret til økonomisk uafhængighed.
Der er mange tilgange og strategier til at opnå økonomisk uafhængighed og tidlig pension. Først og fremmest skal man finde ud af, hvor mange penge man har brug for, for at kunne lade sig pensionere. Flere personlige forhold er afgørende for, hvor stor ens opsparing skal være, men FIRE-metoden kan være et godt værktøj at benytte i forbindelse med udregningen. FIRE-metoden siger, at ens opsparing skal være 25 gange større end ens årlige udgifter for at kunne opnå den tidlige pension og økonomisk uafhængighed.
Hvordan kan man benytte FIRE-metoden for tidlig pension?
FIRE er en forkortelse af “Financial Independence Retire Early”, og er baseret på bestseller bogen Your Money or Your Life af Vicki Robin og Joe Dominguez. FIRE er et fællesskab for mennesker, der ønsker hurtigst muligt at kunne leve af sine afkast og udbytter fra investeringer. FIRE-metoden består i at have en meget høj opsparingsrate på ofte minimum 50-70 % af ens løn alt efter hvad der kan lade sig gøre i praksis. Denne opsparede kapital skal ofte investeres i udbyttebetalende aktiver, som skal kunne dække ens udgifter. Hvis man opnår dette stadie i ens privatøkonomi, kan man gå tidlig pension, tage et års fri eller lige præcis hvad der passer en.
Den typiske opsparingsrate for en gennemsnitlig lønmodtager ligger ofte omkring 10-15 % af lønnen. Med en opsparingsrate på 10 % tager det 9 år at kunne dække udgifter til et år. Omvendt vil en opsparingsrate på 50 % i et år kunne dække ens udgifter i et år. Med en sådan opsparingsrate tager det ikke mange år at kunne opnå FIRE. Denne udregning holder selvfølgelig kun, hvis ens udgifter forbliver uændret.
FIRE fællesskabet har de seneste år fået stor opmærksomhed for unge, der ikke ønsker en hverdag, hvor man er bundet til et job. Formålet er i bund og grund at slippe væk fra hamsterhjulet, som det lader til, at mange unge har et ønske om.
FIRE investeringstyper
Jo flere tilhængere FIRE-bevægelsen får, jo flere forskellige metoder til at opnå det, vil der opstå. Folk adopterer metoderne, men ændrer også for at kunne tilpasse personlige behov. I forhold til FIRE er der på nuværende tidspunkt navngivet 4 strategier for at opnå målet.
LeanFIRE: Ved LeanFIRE skærer man ned på udgifter, så man kan gå tidligere på pension, end hvis man havde et gennemsnitligt forbrug.
FatFIRE: I kontrast til LeanFIRE har man ved FatFIRE planer om at have højere udgifter, når man lader sig pensionere.
BaristaFIRE: Denne variation kan være til den der synes, at en meget høj opsparingsrate virker usandsynligt. BaristaFIRE kan ofte fungere som en deltids-FIRE. Ved denne variation sparer man penge for senere hen at være mere uafhængig af en bestemt indkomst. BaristaFIRE kan også være til den, der blot ønsker større fleksibilitet i ens job. Dette giver mulighed for at arbejde mindre eller måske vælge et job, som ikke giver en lige så høj løn.
CoastFIRE: Ved CoastFIRE er strategien at investere kraftig i en ung alder for at kunne udnytte renters renteeffekten bedst muligt på den lange bane. Formålet er også, at man senere hen ikke behøver at investere i samme grad. Denne variation kan også benyttes til at opnå større fleksibilitet rent jobmæssigt.
Investér smart for økonomisk uafhængighed
Friheden ved ikke at være nødsaget til at arbejde er ikke en uopnåelig drøm. Det kræver dog, at man er disciplineret og dedikeret. Det kræver også, at man opbygger en portefølje, der fungerer som grundlaget for ens passive indkomst. Dette kan være aktier eller ETF´er. Udbytter vil delvist være din nye forsøger af dine udgifter.
Disse oplysninger er udelukkende til læringsmæssige formål og bør ikke opfattes som investeringsrådgivning, personlige anbefalinger, tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter.
Dette materiale er udarbejdet uden særlige hensynstagen til investeringsmål eller finansielle forhold, og det er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav om at fremme uafhængig forskning. Henvisninger til tidligere resultater af et finansielt instrument, indeks eller kombineret investeringsprodukt er ikke, og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for fremtidige resultater.
TBanque repræsenterer ingen og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fyldestgørelsen af indholdet i denne vejledning. Sørg for, at du forstår de risici, der er forbundet med handler, før du investerer kapital. Investér aldrig mere, end du er villig til at miste.