Hvis du havde investeret 10.000 $ i S&P 500 i 1986, ville du have haft ca. 504.796 $ i dag*. Et afkast på næsten 5000 %. Ikke så dårligt! Hvis du på den anden side havde investeret det samme i NASDAQ 100 (som blev lanceret i 1986), ville du i stedet for have tjent 1.408.937 $ [i begge tilfælde forudsat, at du havde geninvesteret alt udbytte]. Det er næsten 14.000 % for det samme tidsrum. For denne højere præstation ville du dog have betalt en ikke-finansiel pris: enorme udsving.
NASDAQ 100, en god proxy for “vækst”, har meget højere toppe og lavpunkter end S&P 500.
Tidligere resultater er dog ikke en indikation for fremtidige resultater.
Og dette er en del af tiltrækningen for “vækst”-investorer. Vælg de rigtige virksomheder, og vækstinvestering vil give meget højere afkast. Men du skal også have is i maven til nedturene.
Hvad er vækstinvestering?
Virksomheder har en tendens til at følge den samme livscyklus, når det handler om at skabe omsætning, overskud og generere cashflow:
- Først prøver de bare på at finde nogle kunder. I denne fase (Launch) taber de normalt penge. Hvis de finder nogle kunder og investeringer (eller lån), der kan holde dem gående, vokser de. Vi har et navn for denne slags virksomheder: startup-virksomheder.
- I den anden fase (Growth) forsøger de at opskalere driften. Hvis det lykkes, kan omsætningen vokse meget hurtig, og senere i denne fase kan virksomhederne endda blive rentable — generere cashflow.
- I den næste fase (Shake-Out) vokser virksomheden hurtig, men ikke så hurtig som før. Virksomheden får efterhånden problemer med at finde nye måder at vokse på.
- I den næstsidste fase (Maturity) forsøger virksomheden bare at opretholde status quo. I denne fase er det normalt, at virksomheden begynder at betale udbytte for at belønne investorer, da det er svært at opnå en stigning i aktiekursen.
- Og endelig begynder virksomheden at skrumpe (Decline) og i sidste ende lukker og slukker. Dette kan tage år eller endda årtier. Men sommetider går det overraskende hurtigt.
“Vækstinvestering” (på offentlige markeder) har en tendens til at fokusere på virksomheder, der ligger et sted mellem fase to og tre. Disse virksomheder behøver ikke at være teknologivirksomheder! Historiske vækstindustrier har igennem årtierne omfattet biler, forsyningsvirksomheder og endda tæpper. Men nu om dage er vækstindustrierne ofte teknologivirksomheder, da de kan skalere deres aktiviteter hurtigt og samtidig bevare eller forbedre avancerne, hvor imod udvidelsen af en ikke-teknologisk virksomhed, som f.eks. en hotelkæde, kræver store summer til at købe ejendom og ansætte folk til at drive disse hoteller. En teknologivirksomhed, som f.eks. en mobil spiludviklingsvirksomhed, derimod skal blot gøre deres app tilgængelig på flere markeder.
Hvis du er i stand til at finde en god virksomhed til en god pris, kan vækstinvestering være en kraftfuld vej til at øge dit investeringsafkast. Hurtig vækst i virksomheden betyder også hurtig vækst i aktieprisen. En virksomhed med høj margin har masser af ekstra kontanter til at accelerere væksten, tilbagekøbe aktier eller spare op til dårlige tider. Men disse typer virksomheder kan også være utroligt risikable. Især dem, der er tættest på venstre side af livscyklussen (se skemaet ovenfor). Det er ikke sikkert, at en virksomhed med enorm omsætningsvækst en dag kommer til at være profitabel, og små fejl kan ødelægge virksomheder, der stadig er i deres vorden. Markedet har en tendens til at forvente eksplosiv vækst, så eventuelle tegn på, at væksten bliver langsommere, vil bekymre investorerne.
Vækst- versus værdiinvestering
Du vil ofte høre folk inden for finansielle cirkler tale om værdi- versus vækstaktier. Det kan være misvisende. Definitionen af “værdi” har udviklet sig i årtiernes løb, og nu er der flere underkategorier. I deres enkleste versioner kan man dog definere
Værdiaktier: som aktier i virksomheder, hvis aktiepriser er god værdi, fordi deres værdi ligger under virksomhedens rimelige værdi.
Vækstaktier: som aktier i virksomheder, hvis omsætning og/eller profit vokser meget hurtigt, og hvor tendensen forventes at fortsætte.
En virksomhed kan være både en værdi- og en vækstinvestering. Dette kan være rimeligt almindeligt på bear markets. Det er sjældent på vedvarende bull markets. På et flerårigt bull market bør du måske nøjes med “vækst til en rimelig pris“, selv om der fra tid til anden dukker gode værdivækst-investeringer op.
Sammenfattende
Vækstinvestorer investerer typisk i yngre virksomheder, hvis omsætning og overskud forventes at vokse hurtigere end den gennemsnitlige markedsdeltagers. Der findes et bredt spektrum af virksomheder i denne kategori. Fra virksomheder, der kun er et par år gamle og endnu ikke rentable, til virksomheder med flere milliarder dollars. Den manglende stabilitet, der forbindes med disse investeringer, er generelt højere end i ikke-vækst-områder. Sommetider meget højere.
De yngre og mere uprøvede virksomheder kan være meget risikable investeringer. Men der er også en chance for, at de bliver det næste årtis FAANG-aktier. Det er enhver vækstinvestors drøm. Men det betyder ikke, at du skal lade være med at dit hjemmearbejde!
Denne meddelelse er kun beregnet til oplysnings- og undervisningsformål og bør ikke opfattes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge nogen finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyn til nogen bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med lov- og reguleringskravene til fremme af uafhængige undersøgelser. Eventuelle henvisninger til tidligere eller fremtidig præstation af et finansielt instrument, indeks eller pakket investeringsprodukt er ikke, og bør ikke opfattes som, en pålidelig indikator for fremtidige resultater. TBanque giver ingen erklæringer og påtager sig intet ansvar med hensyn til nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af denne publikation.
